Mød kunder
på nye måder

Vores fælles fortælling skaber værdi for kunder

Mød jeres kunder sammen med Red Barnet og skab værdi på en helt nye måder.

Sælg fx produkter sammen med os eller lav aktiviteter og fælles co-brandede kampagner, der sætter fokus på jeres virksomhed og Red Barnets arbejde. 

Vi laver mange produkter i samarbejde med virksomheder, hvor vores fælles fortælling skaber store overskud på produkter til fordel for verdens børn. 

Det gør vi fx sammen med JYSK, der sælger den fine tøjgås, hvor 25 kroner ubeskåret går til Red Barnet.

Ofte kombinerer vi flere aktiviteter i et partnerskab, hvor vi kan fokusere på medarbejdere, lave events eller etablere større strategiske programsamarbejder.  

Mulighederne er mange, og vi vil meget gerne fortælle mere. Kontakt os endelig nedenfor.

Kunder støtter via IKEA FAMILY

Over en halv million kroner har IKEA FAMILY medlemmer i Danmark været med til donere til de børn i verden, der har det allersværest.

IKEA Danmark donerer 25 øre til Red Barnet hver gang kunder benytter IKEA FAMILY-kortet. På den måde er det nemt for kunder  at gøre en forskel.

Vi vil for det flotte indsamlede beløb blandt andet hjælpe børn på flugt, og børn i Danmark, som har det svært og som har brug for tryghed, omsorg og hjælp.

IKEA er global hovedsamarbejdspartner med Red Barnet.

Foto: Chris de Bode/ Red Barnet

Køb Pieszak med morsekoder

Tøjfirmaet Pieszak lancerede i marts en helt ny charity-kollektion.

Kollektionen består af T-shirts, en taske i økologisk bomuld og et par af Pieszaks mest populære jeans.

Den internationale mosekode "SAVE" er vævet ind i striberne i kollektionen. Budskabet er ganske enkelt at række ud til børn i nød på tværs af nationer og landegrænser.

Alt overskud doneres direkte til Red Barnets arbejde for at hjælpe de dårligst stillede børn både i Danmark og i resten af verden.

Se og køb kollektionen fra Pieszak her. 

Købmandshuset støtter Red Barnet

Købmandshuset kæder - Spar, Meny og Din Købmand - støttede Red Barnets julekampagne i 2015. I perioden 15 nov. – 31. dec. kunne man i alle butikkerne donere 25 kr., ved at gøre brug af stregkodeblokkene, der var fremlagt ved kasselinjen.

Når katastrofen rammer støtter Lidl

Når katastrofen rammer, støtter Lidl ved at gøre plads ved deres kasselinjer til en stegkodeblok. På den måde har Lidl´s kunder mulighed for at støtte Red Barnets katastrofearbejde. Dette er med til at sikre at Red Barnet har et økonomisk grundlag for at yde den livsnødvendige hjælp, der er behov for i en igangværende katastrofe.